Ho Chi Minh City

Fra vidunderlige Chiang Mai og videre til ligeledes dejlige Vietnam. Vores berøring med Vietnam har indtil nu været begrænset til et besøg på landets største ø, Phu Quoc.

Denne gang havde vi planlagt at skulle starte i syd og rejse op langs kysten, for at slutte i nord, hvorfra vi skulle flyve hjem til Danmark et par uger senere.

Vi startede derfor i Ho Chi Minh City.

Ho Chi Minh City, tidligere kendt som Saigon, blev omdøbt til ære for den vietnamesiske revolutionære leder Ho Chi Minh. Efter Viet Cong og de nordvietnamesiske styrker erobrede byen den 30. april 1975, hvilket markerede afslutningen på Vietnamkrigen og genforeningen af Nord- og Sydvietnam, blev navnet ændret den 2. juli 1976.

Ho Chi Minh, født som Nguyễn Sinh Cung, var en nøglefigur i Vietnams kamp for uafhængighed fra fransk kolonistyre og senere mod amerikansk indblanding i Vietnamkrigen. Han grundlagde Viet Minh, en kommunistisk-nationalistisk organisation, som kæmpede mod franskmændene og derefter mod amerikanerne og den sydvietnamesiske regering.

Navnet “Ho Chi Minh City” blev valgt for at ære hans bidrag og arv som leder og symbol på vietnamesisk uafhængighed og kommunistisk ideologi. “Ho Chi Minh” betyder “Bringer af lys,” hvilket reflekterer hans rolle som en vejleder og inspiration for det vietnamesiske folk. Selvom byen officielt blev omdøbt, bruger mange lokale stadig navnet Saigon, især i daglig tale og når de henviser til byens centrale område.

Vi tjekkede ind på Sherwood Residence. Hotellet er et eksklusivt hotel, der tilbyder rummelige lejligheder, ideelle for både kort- og langtidsophold. Beliggende i det centrale District 3, giver det nem adgang til byens vigtigste seværdigheder, forretningsområder og shoppingcentre. Hotellet har alt det man skal bruge, såsom en udendørs swimmingpool, fitnesscenter og børneområde. Hotellet er stilfuldt, ekstremt luksuriøst og meget højtideligt på en afslappet måde. To begreber der konflikter totalt, men faktisk synes at beramme vores indtryk af det. Servicen er helt i top og maden god. Derfor undrede det os også, da vi, første aften, godt trætte, valgte at gå ned og få vores aftensmad i restauranten. En kæmpe stor restaurant med kun to gæster udover os. Maden var glimrende, men alting kommer til at virke så forladt, når man sidder 6 mennesker i så stor en restaurant.

Men alt i alt, får Sherwood Residence vores anbefalinger.

Vi gik gaderne tynde i Ho Chi Minh City, og droppede ind, hvor vi syntes, at det så interessant ud. Noget af det vi hjemmefra havde aftalt, at vi skulle forbi, var The War Remnants Museum.

War Remnants Museum i Ho Chi Minh City er en stærk påmindelse om Vietnamkrigens grusomheder og dens virkninger på både vietnamesere og amerikanere. Museet, der blev åbnet i 1975, huser en omfattende samling af artefakter, fotografier og dokumenter fra krigen. Udstillingerne inkluderer amerikanske militærkøretøjer, våben og krigsrester, samt detaljerede fotografier, der viser krigens ødelæggelser og menneskelige omkostninger.

Et af de mest hjerteskærende områder i museet er dedikeret til ofrene for Agent Orange, et kemisk våben brugt af amerikanske styrker, og dets langsigtede virkninger på civilbefolkningen. Desuden findes der udstillinger om de berømte tigerbure, hvor politiske fanger blev holdt under umenneskelige forhold.

Museet har også en udendørs sektion med tanks, helikoptere og bombefly, hvilket giver besøgende et fysisk indblik i krigens teknologi. War Remnants Museum er en vigtig destination for dem, der ønsker at forstå den dybe indflydelse af Vietnamkrigen, og det tilbyder en rørende og uddannelsesmæssig oplevelse, der efterlader et varigt indtryk.

Vores besøg på War Remnants Museum var en gribende oplevelse. Det udløste vigtige samtaler med Filippa og Oskar om betydningen af ​​fred og forståelse.

Trafikken i byen er totalt vanvittig. Der bliver kørt i alle retninger i alle sider af vejen, speedet op for rødt lys og dyttet i ét væk. Det er faktisk så vanvittigt, at man kan blive lidt fascineret af bare at betragte det.

Vi valgte at besøge Ho Chi Minh City for at lære mere om byens og områdets historie, se hvordan byen er blevet genopbygget og måske få et indtryk af, hvordan de lokale ser på “fremmede” som os. Der er ingen tvivl om, at vietnameserne er lidt mere afventende og lige skal se folk an, end man f.eks. er i Thailand. Det er fuldt forståeligt, med den historie de har. Vi tog en bus rundt i byen, og her kom vi vidt omkring. En stor del af byen er ny og moderne, desværre. For vi ved alle hvorfor det er sådan. Selvom det er 50 år siden at krigen sluttede, er det som om, at den historie med et land i opbrud, stadig hænger som en tung sky i horisonten over byen.

Men smukt er der, og bare det at betragte byen og dens befolkning, særligt efter mørkets frembrud, er en dejlig oplevelse. Byen summer virkelig om aftenen, folk tager tæpper ud på gaden, hvor de mødes, spiser og hygger sig, inden de går hjem og gør klar til en ny dag. Det er et smukt syn.

Mad og drikke:

Måske er det vores forventninger der er høje, fordi man hører så meget om den vietnamesiske madkultur, og fordi vi har vænnet os til det høje niveau af gastronomi, man oplever i Thailand. Men vi blev ærligt talt lidt skuffede i Ho Chi Minh City. Skal vi skrive hjem med et godt tip, vil det være at få en smoothiebowl på “Smoothie Lab”. Stedet ligger meget centralt, helt ned til floden. Et lille sted, med langsom betjening og helt ud til en travl vej, men voldsomt lækkert.